From the owner: Det er ikke uden grund, at Caféen - den gamle arrest har en uimodståelig og fængslende atmosfære…read more Den gamle fængselsrotte, Arrest Arne, fortæller historien:
"Engang for længe siden, da moralen og moden var temmelig tilsnøret, levede super-banditten Geo Gourmet. Han var berømt og berygtet for sine mange kulinariske forbrydelser...
Alt, hvad han rørte, blev på fantastisk vis spiseligt.
Der var imidlertid mange fra datidens borgerskab, der ikke brød sig om at miste fornuften, og derfor blev Geo Gourmet sat i arresten under anklagen "kulinariske forbrydelser".
Men banditten fortsatte selvfølgelig sine kunster i fængslet, og han blev hurtigt en elsket og velset medfange.
Fængselspersonalet måtte da også hurtigt sande, at Geo Gourmet var en helt usædvanligt hyggelig og dannet mand. Derfor så de gennem fingre med, at Geo Gourmet modtog mange sære pakker fra udenlandske forbrydere, som havde hørt om hans kunnen.