Specialties
Best Western Hotel Eyde er et privatejet hotel med en lang og stolt historie baseret på varme, personlig service og en helt unik atmosfære. Derfor tør vi godt garantere en unik og særlig hoteloplevelse, hvad enten du er her på gennemfart, i forretningsøjemed, eller for at nyde en afslappende ferie. Vi tilbyder ophold hvor Golf, Kunst eller Musik er temaet - se vores hjemmeside www.eyde.dk
History
Established in 1839.
Best Western Hotel Eydes historie kan føres helt tilbage til 1839, hvor hotellet var den kun tredie bygning i Herning. Dengang hed det Christiansminde Kro.
I 1856 blev Christiansminde Kro imidlertid solgt til John Eyde, der skulle få en væsentlig rolle i udviklingen i og omkring kroen. Eyde viste sin fremsynethed ved flere lejligheder, men en af hans mest bemærkelsesværdige tiltag var, da han forærede byen byggegrunden til Herning Kirke. Her betingede Eyde sig nemlig, at der blev tinglyst en torveplads mellem hans kro og kirken og sikrede på den måde, at kroen - og altså senere Hotel Eyde - altid ville være centralt beliggende midt på byens torv.
Det gamle hotel er med skiftende ejere løbende blevet renoveret og udvidet - altid med skyldig respekt for stedets atmosfære og historiske baggrund. Med Fam. Diderichsens ejerskab viderefører Best Western Hotel Eyde denne linje og kan pr. 1. august 2015 afslutte en 100% renovering af hele Best Western Hotel Eyde.