Var inde idag og købe strømper og var som altid stærkt tilfreds!
Wolford sælger nogle gode kvalitetsprodukter og selvom jeg er fattig studerende har jeg erfaret, at det bedre kan betale sig at købe ét par gode, dyre strømper end 10 par billige. Jeg har desuden også i tidens løb investeret deres kjoler og bodies og jeg kan kun sige, at når jeg tager dem på føler jeg mig bare mere lækker og jeg ved det ikke går i stykker efter at være blevet vasket 4 gange..
Skulle ulykken ske og noget gik i stykker har jeg i Wolford på Gammel Kongevej kun oplevet service på højt plan. Jeg havde en BH der på en underlig måde var begyndt at rulle - måske havde jeg vasket den forkert, måske var der noget galt med den - men da det ikke var klart om jeg selv havde påført skaden blev den strakt sendt til hovedkontoret, som gav mig en ny.
Jeg shopper altid på Gammel Kongevej når jeg skal købe Wolford, jeg synes der er en god atmosfære og der bliver altid taget tid til mig - også selvom jeg ikke altid gør de store køb.. Medarbejderne er altid hjælpsomme og meget ærlige, hvis der er noget der ikke sidder godt eller kunne være bedre siger de til. Jeg har faktisk op til flere gange taget hele mit outfit med ned i butikken og fået råd og vejledning, samt idéer til sammensætninger jeg på egen hånd ikke ville have turde sætte sammen!
Jeg kan derfor varmt anbefale at tage et smut forbi denne butik! read more