Da jeg igen - igen - igen ^2 fik stjålet min cykel, besluttede jeg mig for, at denne gang ville jeg købe en brugt cykel.. Jeg bor lige overfor Mimers cykler og tænkte, at jeg da lige så godt kunne de hvad han havde at byde på.
Ikke så meget hurlumhej her, virkelig stille og rolig mand, som jeg lige selv måtte finde bagerst i butikken. Hvis man går meget op i service, kunne man argumentere for, at han måske burde komme én i møde når han hører dørklokken.. Men han var vældig sød og alt i butikken er rigtig cykelsmed-agtigt!
Han havde en 5-6 brugte cykler og jeg udså mig en fin City bike med det samme, den kostede 1000 kr, hvilket jeg synes er en rimelig pris for en cykel i den stand og af den type.. Det er lige før jeg vil sige, at den kører bedre end min gamle..
Han klargjorde den med det samme så jeg kunne køre derfra.
Dog skal man være opmærksom på, at han ikke tager mod dankort, men der ligger en hæveautomat på den anden side af gaden. Jeg skulle af med 1225kr og da det jo ikke er muligt at hæve, rundede han ned til 1200, hvilket jeg synes var et ret godt træk..
Jeg vil klart bruge ham som min cykelsmed når den nye cykel skal laves, eller hvis jeg (oh ve oh skræk) får stjålet igen! read more